Arkil's IT-afdeling i Vojens søger 2'nd level IT- supporter

IT-support i Arkil servicerer ca. 700 kollegaer i Danmark og Irland fra vores hovedkontor i Vojens beliggende ved motorvejsafkørsel 68, Sønderjyske motorvej.

Vi søger en ny kollega til 2'nd level IT-supporter, der brænder for at levere de løsninger vores kollegaer efterspørger. 

Trives du med at have mange opgaver kørende på samme tid og samtidig yde en god service, hvor du har fokus på opgaven og selvstændigt kan ta' ansvar for løsninger, dette gælder såvel egne opgaver som de opgaver der lander i teamet, så er du måske vores nye kollega?

Sæt dit tydelige aftryk på IT-support i Arkil

I Arkil IT, er vi 9 medarbejdere, som servicerer knap 700 PC-brugere fordelt på 20 afdelinger og mere end 50 byggepladser.

Målet for afdelingen er at “Levere IT som gør en forskel for brugerne”.  

Vi har fokus på processer og værdien af den service, vi leverer, men ønsker at blive endnu bedre og søger derfor en ny 2'nd level supporter til vores IT-support.

Som 2'nd level supporter bliver du en del af vores supportteam, der modtager og håndterer alle henvendelser fra brugerne. Teamet arbejder systematisk på at dokumentere løsninger, så vi kan løse størstedelen af henvendelserne ved første dialog, i et såkaldt “First Time Fix”. Din vigtigste rolle bliver at støtte 1'st level ved at overtage de opgaver de ikke kan løse og træne dem så de kan løse dem næste gang. 

Dine arbejdsopgaver:

Som 2'nd level supporter vil dine arbejdsopgaver indeholde:

  • Besvarer og logge support opkald når 1'st level er optaget
  • Løse mere komplekse supportopgaver
  • Dokumenterer løsninger og overfører viden til 1'st level
  • Serviceejer på udvalgte services som: 
    • Software management (køb, kontrakt, konsolidering, pakketering osv.)
    • Indkøb og udvælgelse af nyt IT-udstyr
  • Optimere processer og udvikle flere self-service løsninger
  • Projektleder på nye initiativer
  • Dataanalyser og datapræsentation

 Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med:  

  • Kundeservice, remote support og sagshåndtering
  • Automatisering af arbejdsopgaver
  • ITIL-begreber
  • Selvstændigt at løse konkrete IT-problemer
  • Projektleverancer på mindre projekter
  • Udarbejdelse af dokumentation
  • Microsoft M365, Intune, Active Directory, PowerShell og Power Platformen
  • At bruge Excel som analyseværktøj
  • At kunne kommunikere på engelsk og tysk

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer
  • Et spændende, selvstændigt og ansvarsfuldt job med spændende opgaver
  • Fagligt dygtige, engagerede og gode kollegaer
  • Et professionelt og uformelt samarbejdsklima med vægt på kvalitet til tiden
  • Gode muligheder for udvikling
  • Frihed under ansvar
  • En god pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Frokostordning


Hør mere om jobbet

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder, Stephen Skouboe på telefon 5146 3980 for yderligere information (Stephen holder ferie fra og med den 31. juli – 14. august 2024).

Bliv en del at teamet 

Har du lyst til at være del af vores team,  som prioriterer et godt og positivt arbejdsmiljø, og hvor man hjælper hinanden, så lad os høre fra dig. 

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt, og stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.  

Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnicitet. 

Vi ser frem til at høre fra dig

Du kan læse mere om Arkil her Arkil - Entreprenør med mere end 80 års erfaring

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
IT
Geografi: Region Syddanmark
Frist:
Funktion: IT-supporter
Ansættelsesvilkår: Funktionær
Tiltrædelse: Efter aftale
Kontaktperson:
Stephen Skouboe Teamleder IT-Support +4551463980

Arkil A/S | + 45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk | CVR 15070544