I Arkil vægter vi uddannelse af lærlinge og elever meget højt. Derfor har vi et erklæret mål om at ”10% af de timelønnede medarbejdere i Danmark skal udgøres af erhvervsuddannelseselever i de afdelinger, som kan beskæftige lærlinge og elever, og indenfor anlæg, som er vores kerneområde”
I 2025 havde vi 71 lærlinge og elever under uddannelse, heraf var lærlingene i gang med en erhvervsuddannelse som anlægsstruktør, bygningsstruktør, brolægger, EGU elev, maskinfører, entreprenørmaskinmekaniker og EUX anlægsstruktør.
Derudover har Arkil haft yderligere elever indenfor andre uddannelsesgrene eks. IT-supporter.
Giv dig selv de bedste fremtidsmuligheder. Styrk dit CV med en praktik i en af landets største entreprenørvirksomheder i Danmark. Vi bygger landets infrastruktur, og er du nysgerrig, selvstændig, og vil du have praktisk erfaring, som danner grundlag for din fremtidige karriere, så skal du være velkommen som praktikant.