Formand til asfalthold med projekter i Midt- og Vestjylland

Vil du lede et dygtigt hold og sætte dit aftryk på de danske veje? - Så har Arkil jobbet til dig!

Kontakt afdelingschef Eske Christensen 20412850,  for at høre mere om jobbet, eller læs videre her:

Jobbet
Som formand for vores mellem maskinhold i Skive bliver du en central del af et team på 4-5 erfarne kolleger. Vi arbejder med asfaltering af p-pladser, byggemodninger og offentlige veje i Midt- og Vestjylland. Du har ansvaret for den daglige planlægning, koordinering og kvalitetskontrol – og du går forrest, når det gælder sikkerhed og et godt arbejdsmiljø.

Dine opgaver

  • Planlægning og koordinering af daglige opgaver
  • Kvalitetssikring af arbejdet
  • Ledelse og motivation af maskinholdet
  • Betjening af maskiner og deltagelse i opgaver, når der er behov
  • Dialog med kunder og samarbejdspartnere på pladsen

Arkil tilbyder

  • Fokus på sikkerhed, trivsel og høj kvalitet
  • Deltagelse i Arkils interne formandsuddannelse og -netværk
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Sundhedsforsikring og pensionsordning
  • Et inkluderende kollegafællesskab og opbakning fra erfarne ledere

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring som formand eller asfaltør
  • Prioriterer sikkerhed og kvalitet i alt, du gør
  • Har kørekort til personbil (B) – gerne også lastbil (C)
  • Kan motivere og lede et team i en travl hverdag
  • Er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdssteder

Sådan søger du
Kontakt afdelingschef Eske Christensen 20412850,  for at høre mere om jobbet, eller send dit CV og en kort beskrivelse af din motivation via ansøgningsknappen hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Om Arkil

Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed, for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning. 

Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,7 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med. Læs mere om Arkil her.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Asfalt, Skive
Geografi: Region Midtjylland
Frist:
Funktion: Formand
Ansættelsesvilkår: Funktionær
Tiltrædelse: Snarest
Kontaktperson:
Eske Christensen Afdelingschef 20412850

Arkil A/S | + 45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk | CVR 15070544