Vil du arbejde tæt på forretningen og gøre en reel forskel gennem samarbejde, relationer og udvikling?
Hos Arkil søger vi en HR Business Partner, der trives i spændingsfeltet mellem drift og strategi og motiveres af at skabe sammenhæng mellem mennesker og forretning.
Om rollen
Som HR Business Partner hos Arkil bliver du sparringspartner for ledere og en vigtig del af arbejdet med at understøtte Arkils strategi gennem nærværende og kvalitetsfuldt HR-arbejde.
Du indgår i et HR-team med en anden HR Business Partner, en HR-koordinator og en HR-specialist, hvor I alle refererer direkte til HR-direktøren. I teamet sparrer og samarbejder I om både konkrete sager og udviklingsopgaver.
Din hverdag veksler mellem tilstedeværelse på hovedkontoret i Hammelev og besøg på vores afdelingskontorer rundt i landet. Dertil er der mulighed for hjemmearbejde efter behov. Det giver dig både nærhed til driften og tid til fordybelse.
Du bliver en aktiv del af flere vigtige udviklingsinitiativer, hvor du er med til at skabe struktur, retning og sammenhæng i organisationen. Lige nu arbejder vi blandt andet med implementering af løngennemsigtighedsdirektivet, optimering af MUS-koncept og talentudvikling, afklaring af interne karriereveje samt opbygning af et internt akademi for projektledere.
Du får mulighed for at præge løsningerne i samarbejde med kolleger og ledere – og være med til at sikre, at de fungerer i praksis.
Stillingen er derfor ikke for dig, der primært motiveres af at “arbejde med mennesker”. Den er for dig, der vil arbejde tæt på forretningen og målrettet omsætte Arkils strategi til praksis – og som motiveres af at udvikle organisationen, skabe retning og drive forandringer gennem relationer og høj faglighed.
Dine primære opgaver er:
– Sparring med ledere om organisation, ledelse og medarbejderforhold
– Rekruttering fra annoncering til samtaler og testtilbagemeldinger
– Understøttelse af onboarding, medarbejderengagement og udvikling
– Opbygning og implementering af HR-processer
Hvad får du hos Arkil
Du får en rolle med stor autonomi og selvstændighed i opgaveløsningen og mulighed for at præge din hverdag. Du bliver en del af et erfarent HR-team, hvor der er god sparring om både aktuelle og kommende opgaver.
Derudover tilbyder vi markedssvarende løn, sundhedsforsikring, pensionsordning med 13 % firmabetalt pension.
Dine kvalifikationer
– Nogle års erfaring fra en HR Business Partner-rolle eller tilsvarende
– Erfaring med rekruttering, herunder gerne search via LinkedIn
– Erfaring med opbygning/udvikling og implementering af HR-processer
– Relevant akademisk uddannelse inden for HR, organisation eller ledelse
– Kendskab til ansættelsesret og HR-politikker
– Evne til at skabe tillid, struktur og godt samarbejde
Ansøgningsproces
Upload dit CV og besvar 5 simple screeningsspørgsmål.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte HR-direktør Lars Carlsen på telefon 79316606.
Vi indkalder til samtale umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.