Kan du lide at køre maskiner, der virkelig bliver brugt til noget – og være en del af et hold, der får projekterne til at ske?
Som maskinfører hos Arkil i Kolding får du ansvar for præcisionsarbejde på et stort projekt, der breder sig over hele Region Syddanmark.
Vil du høre mere, så ring til afdelingschef Helgi Snæbjørnsson på 41870561 – eller læs videre her:
Du bliver en del af vores store projekt for Evida, hvor vi de næste to år afblænder private gasstikledninger i takt med overgangen til fjernvarme.
Arbejdet udføres i sjak bestående af en maskinfører og en specialarbejder, der arbejder tæt sammen på opgaverne.
Har du allerede en makker, du kører godt sammen med, er I meget velkomne til at søge som et samlet hold – vi ansætter gerne jer begge.
Som maskinfører får du en hverdag med variation og ansvar. Du er med fra start til slut på opgaverne og har stor indflydelse på, hvordan arbejdet bliver udført.
Dine opgaver vil bl.a. være:
• Gravearbejde ved afblænding af gasstikledninger
• Præcisionsarbejde med gravemaskine i byområder – ofte tæt på boliger og eksisterende forsyningsledninger
• Materialehåndtering, herunder læsning og flytning af jord og grus
• Daglig kontrol af maskinens tilstand og rapportering af fejl
• Samarbejde med formand og kollegaer om at følge tegninger og arbejdsplaner
Du får et job, hvor din erfaring og præcision betyder noget – og hvor samarbejdet i sjakket gør forskellen.
• En fast fuldtidsstilling på timeløn efter gældende overenskomst
• Pension og sundhedsforsikring
• Mulighed for makkerordning og stærkt kollegaskab
• Et arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed, trivsel og respekt
• En hverdag, hvor du kan se resultatet af dit arbejde med det samme
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring som maskinfører, gerne fra forsynings- eller anlægsarbejde
• Kører gravemaskine sikkert og præcist
• Har kørekort B (trailerkort BE er en fordel)
• Er opmærksom på sikkerhed – for dig selv, kollegaer og omgivelser
• Trives med at arbejde udendørs på skiftende lokationer
Send dit CV og en kort beskrivelse af, hvorfor du gerne vil være en del af holdet, via ansøgningsknappen hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Helgi Snæbjørnsson på 41870561 – han fortæller gerne mere om arbejdet, projekterne og hverdagen i afdelingen.
Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Samtaler til stillingen afholdes løbende, indtil rette kandidat er fundet.
Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed, for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,7 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.