Praktikant til entrepriseledelse ved Arkils afdeling i Lystrup (Efterår 2026)

Vil du bruge din studiepraktik på rigtige projekter og få indblik i, hvordan entreprenørbranchen fungerer i praksis?

Hos Arkil i Lystrup ved Aarhus søger vi en praktikant til efteråret 2026. Praktikopholdet er målrettet dig, der læser til bygningskonstruktør eller ingeniør og er nysgerrig på entrepriseledelse inden for vores forretningsområder Anlæg og Fundering.

Om praktikopholdet
Som praktikant bliver du en del af teamet omkring projekt- og entrepriseledelsen. 

Du kommer tæt på både byggeplads og projektledelse og får indblik i, hvordan projekter planlægges, koordineres og gennemføres i samarbejde mellem entreprenør, rådgiver og bygherre.

Under praktikopholdet vil du blandt andet:
– Følge arbejdet på byggepladsen og få indsigt i den daglige produktion
– Deltage i byggemøder og koordinering mellem projektets parter
– Arbejde med mindre opgaver inden for planlægning, opmåling og projektopfølgning
– Få indblik i kvalitetssikring, sikkerhed og dokumentation

Du bliver tilknyttet en fast kontaktperson i afdelingen, som hjælper dig godt i gang og sikrer et praktikophold med både læring og praktisk erfaring.

Hos Arkil får du
– Praktisk erfaring fra rigtige projekter
– Indblik i hverdagen som entrepriseleder
– Et arbejdsmiljø præget af samarbejde og videndeling

Flere af vores praktikanter fortsætter efterfølgende i studiejob eller fastansættelse hos Arkil.

Vi forestiller os, at du
– Læser til bygningskonstruktør eller ingeniør
– Er nysgerrig på entreprenørbranchen
– Har lyst til at lære og tage del i hverdagen på byggepladsen
– Trives i samarbejde med forskellige fagligheder

Hvis du har en særlig præference for enten Anlæg eller Fundering, så skriv det i din ansøgning.

Ansøgningsproces
Vi opfordrer alle interesserede til at søge praktikpladsen via ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte projektleder Nicolas Kjær (Fundering) på telefon 20756861, eller Tobias Lauridsen (Anlæg) på telefon 20278022.

Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed, for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.

Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,7 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Anlæg, Aarhus
Geografi: Region Midtjylland
Frist:
Funktion: Bygningskonstruktørstuderende, Ingeniørstuderende
Ansættelsesvilkår: Studiepraktik
Kontaktperson:
Nicolas Temkkit Kjær Projektleder 20756861

Arkil A/S | + 45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk | CVR 15070544