Rørlægger til Arkils anlægsafdeling i Kolding

Har du erfaring med rør, kloak eller forsyning, og vil du være en del af et sjak, hvor godt håndværk og samarbejde betyder noget? Hos Arkil i Kolding søger vi en rørlægger til vores anlægs- og forsyningsprojekter.

Kontakt projektchef Ole Due på 21 46 94 68 for at høre mere, eller læs videre her.

Om jobbet

Du er en del af anlægsafdelingen i Kolding og arbejder tæt sammen med maskinførere, kolleger og formænd på vores byggemodnings- og kloaksepareringsprojekter, der typisk foregår i trekantsområdet i og omkring Kolding.

Du har en vigtig rolle i den daglige udførelse og er med til at sikre, at arbejdet bliver udført sikkert, effektivt og i den aftalte kvalitet. Hverdagen foregår ude på projekterne, hvor du møder ind sammen med resten af sjakket og følger opgaverne fra start til slut. Arbejdstiden er almindeligvis i tidsrummet fra kl. 7 til 16. 

Dine primære opgaver

– Udføre rørlægning, kloak- og forsyningsarbejde
– Lægge rør og udføre øvrige opgaver i forbindelse med anlægsprojekter
– Samarbejde tæt med maskinførere og resten af sjakket
– Bidrage til fremdrift, kvalitet og sikkerhed på pladsen
– Hjælpe med de praktiske opgaver, der får arbejdet til at hænge sammen

Arkil tilbyder

En varieret hverdag på anlægs- og forsyningsprojekter, hvor du bruger din erfaring og er en vigtig del af sjakket.

Derudover får du:

– et fast fagligt fællesskab med erfarne kolleger
– ansvar for dine egne opgaver og mulighed for at bruge dit håndværk i praksis
– en hverdag med tydeligt fokus på sikkerhed og ordentlighed
– mulighed for at udvikle dig gennem forskellige typer opgaver og projekter

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

– Har erfaring med rørlægning, kloak eller forsyningsarbejde
– Arbejder sikkert og har blik for kvaliteten i dit arbejde
– Trives med at arbejde tæt sammen med maskinfører og resten af sjakket
– Kan tage ansvar for dine egne opgaver
– Har kørekort B

Har du rørlæggerbevis, er det en fordel.

Ansøgning

Vi søger indtil stillingen er besat og indkalder løbende til samtale.

Upload dit CV via ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektchef Ole Due på 21 46 94 68.

Om Arkil

Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.

Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 85 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Anlæg, Kolding
Geografi: Region Syddanmark
Frist:
Funktion: Specialarbejder
Ansættelsesvilkår: Timelønnet / Specialarbejder
Kontaktperson:
Ole Due-Kristensen Projektchef 21469468

Arkil A/S | + 45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk | CVR 15070544