Smed til asfaltværk i Skrydstrup

Er du en dygtig smed, der ønsker at anvende din håndværksmæssige ekspertise på vores asfaltværk i Skrydstrup ved Vojens? Og Trives du med varierende opgaver, der spænder fra reparationer og vedligehold til kørsel med gummiged? 

Bliv en del af et stærkt team

I vores asfaltdivision er vi 60 ansatte, der producerer og udfører alle former for asfaltbelægninger og vedligeholder både motorveje, landeveje, lufthavne og industriarealer. Som smed på asfaltværket indgår du i et team på fem personer, der sikrer den daglige asfaltproduktion og vedligehold af maskinerne og pladsen. 

Vi tilbyder sundhedsforsikring, pensionsordning og lønfastsættelse efter dine kvalifikationer. Dertil til arbejder vi sammen om at skabe et sikkert, ordentligt og ryddeligt arbejdsmiljø. 

Få en varieret hverdag

Som smed spiller du en central rolle ved reparation, vedligehold og forbedringer af asfaltværket. 

Dine opgaver består således af:

- Reparationer - f.eks. svejsning af aksler og tætning af luftslanger.

- Løbende udbedring af skader og begrænsning af driftsstop, i samarbejde med fabriksformanden.

- Betjening af vores blandecomputer, hvorfra du overvåger produktionen.

- Forefaldende arbejde, herunder kørsel med gummiged og rengøring af pladsarealer.

Din adgangsbillet til jobbet

Vi søger en smed med erfaring inden for smede- eller svejsearbejde. Erfaring fra et asfaltværk eller andet produktionsanlæg, er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for at du bliver lært grundigt op i processerne, derfor ønsker vi blot at du har en positiv indstilling og vilje til at lære.

Ring, skriv eller kig forbi

Hvis du ser dig selv i denne stilling, så kontakt fabriksformand Henrik Nyborg på tlf. 2484 0308 for at høre mere, eller send os dit motiverede CV ved at klikke på ”send ansøgning”. 

Vi er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen! 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Asfalt, Skrydstrup
Geografi: Region Syddanmark
Frist:
Funktion: Timelønnet
Ansættelsesvilkår: Timelønnet / Specialarbejder
Tiltrædelse: Efter aftale
Kontaktperson:
Henrik Guldberg Sørensen Afdelingschef 21277212

Arkil A/S | + 45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk | CVR 15070544