Specialarbejder til spændende vandbygningsprojekter

Har du lyst til en hverdag fyldt med spændende opgaver tæt på vandet og stærkt kollegaskab? Så har Arkil jobbet til dig!

Kontakt Michael Gertz på telefon 22985476 for at høre mere om jobbet, eller læs videre her:

Om vandbygningsafdelingen

I Arkils vandbygningsafdeling arbejder vi med kystsikring, molebyggeri, havneanlæg, landindvinding og lystbådehavne over hele Danmark. Vi vægter samarbejde højt og sikrer en grundig oplæring og introduktion. Hos os er sikkerhed, arbejdsmiljø og bæredygtighed centralt, bl.a. gennem genbrug af materialer og reduktion af CO2-udledning.

Din rolle 

Som specialarbejder bliver du en vigtig del af et stærkt hold, hvor du sammen med dygtige kolleger arbejder med beton, træ og store maskiner. Arbejdsdagene foregår ofte tæt på vandet, og du vil opleve stor variation i opgaverne.

Arkil tilbyder

  • God løn, sundhedsforsikring og pensionsordning
  • Statens takst når du ligger ude
  • Muligheder for efteruddannelse
  • En alsidig hverdag med varierende arbejdsopgaver

Dine kvalifikationer

Faglige:

  • Har kørekort til alm. personbil
  • Har erfaring med eller interesse i praktiske opgaver inden for byggeri eller anlæg

Personlige:

  • Trives med at arbejde ude på forskellige projekter i hele landet
  • Er pålidelig, møder til tiden og overholder aftaler
  • Kan lide fysisk arbejde i samarbejde med andre på et team

Det lyder interessant! 

Kontakt Michael Gertz på tlf. 22985476 for at høre mere om jobbet, eller send dit CV med en kort beskrivelse af din motivation for jobbet, direkte via ansøgningsknappen, hurtigst muligt.

Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Samtaler til stillingen afholdes løbende, indtil rette kandidat er fundet.

Om Arkil

Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed, for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning. 

Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,7 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med. Læs mere om Arkil her.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Spuns og vandbygning, Middelfart
Geografi: Hele Danmark
Frist:
Funktion: Specialarbejder
Ansættelsesvilkår: Timelønnet / Specialarbejder
Kontaktperson:
Michael Gertz Formand +4522985476

Arkil A/S | + 45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk | CVR 15070544