Er du vant til at køre traktor – og vil du arbejde på et anlægsprojekt, hvor tingene skal fungere?
Hos Arkil søger vi en traktorfører til et projekt i Brande.
Kontakt formand Thomas Falther på 23 29 65 80 for at høre mere, eller læs videre her.
Om jobbet
Du indgår i et fast sjak, der arbejder med jord-, kloak- og anlægsopgaver. Din opgave er at sikre, at materialer og jord bliver flyttet, så produktionen kører.
Du kører traktor med vogn og arbejder tæt sammen med maskinførere og specialarbejdere. Du hjælper også til med manuelt arbejde, når det er nødvendigt.
Dagen starter med et kort morgenmøde – derefter er du i gang på pladsen.
Dine primære opgaver:
– Kørsel med traktor og vogn
– Transport af jord og materialer
– Assistere specialarbejdere med hånd- og gravearbejde
– Samarbejde om fremdrift
– Orden og vedligehold af materiel
– Bidrage til sikkerhed på pladsen
Hvad får du hos Arkil
Du bliver en del af et fast sjak, hvor samarbejde og en god tone er en selvfølge. Du får ansvar i hverdagen og en rolle, der er vigtig for fremdriften.
Vi har fokus på sikkerhed og et godt arbejdsmiljø. Derudover tilbyder vi 4-dages arbejdsuge samt kørepenge.
Dine kvalifikationer
– Erfaring med traktorkørsel
– Gerne erfaring fra entreprenør eller landbrug
– Kan arbejde selvstændigt og samarbejde
– Trives med både maskinkørsel og fysisk arbejde
– Kørekort B (BE er en fordel)
Ansøgning
Ansøg via ansøgningsknappen hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Falther på 23 29 65 80.
Vi indkalder til samtale løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.