Advokat til Arkil A/S’ hovedkontor i Hammelev
Trives du i et dynamisk miljø, der værdsætter din juridiske ekspertise og hvor du er med til at skabe værdi i anlægsbranchen? – Så har Arkil jobbet til dig!
Arkil A/S tilbyder en nyoprettet fuldtidsstilling som advokat på hovedkontoret i Hammelev. Her deler du kontor med din advokatkollega, der på egen hånd har drevet afdelingen de seneste 3½ år. Som følge af forretningens vækst og en ambition om fortsat at være på forkant med sagerne, er der nu behov for at øge Arkils interne juridiske ressourcer.
Arkil tilbyder
- En fast stilling på fuldtid
- Attraktive vilkår m. fritvalgsordning, sundhedsforsikring og en høj pensionssats
- Gode muligheder for faglig specialisering og udvikling.
- Et rart kontorfællesskab med en bred kontaktflade til hele organisationen
- Fleksibilitet og en sund balance mellem arbejde og fritid
Din rolle
Du arbejder i et lille juridisk team på kontoret i Hammelev, som primært fokuserer på entrepriseret og andre relevante regler for branchen. Her består dine typiske opgaver af:
- Entrepriseretlig rådgivning og juridisk sparring vedr. projektspecifikke forhold
- Generel juridisk rådgivning vedr. tilbud, kontrakter, udbudsret, forsikringsforhold, mv.
- Fast juridisk støtte til udvalgte projekter
- Håndtering af mindre retssager og voldgiftsprocesser
- Deltagelse i forligs- og forhandlingsforløb
- Kontakt med eksterne advokater vedr. rådgivning og verserende sager
- Intern undervisning, opfølgning på ny lovgivning og bidrag til interne politikker
Dine kvalifikationer
For at lykkes i jobbet, lægger Arkil særlig vægt på at du…
- Er uddannet advokat og har flere års erfaring med lignende opgaver
- Har erfaring med entrepriseret
- Trives med selvstændigt arbejde og at være en del af et lille juridisk team
- Trives med rejseaktivitet ifm. møder i hele landet
- Kan formidle og kommunikere jura til forskellige fagligheder
- Har en positiv indstilling og ser muligheder frem for begrænsninger
Det lyder interessant!
Kontakt Kristina S. Andersen på tlf. 40410805, for at høre mere om jobbet, eller send dit CV med en kort beskrivelse af din motivation for jobbet, direkte via ansøgningsknappen, hurtigst muligt.
Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Samtaler til stillingen afholdes løbende, indtil rette kandidat er fundet.
Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed, for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,7 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med. Læs mere om arkil her.