Praktikant til entrepriseledelse ved Arkils anlægsafdeling i Aalborg (Efterår 2026)
Vil du bruge din studiepraktik på rigtige anlægsprojekter og få indblik i, hvordan entreprenørbranchen fungerer i praksis?
Hos Arkils anlægsafdeling i Aalborg søger vi en praktikant til efteråret 2026. Praktikopholdet er målrettet dig, der læser til bygningskonstruktør eller ingeniør og er nysgerrig på entrepriseledelse.
Om praktikopholdet
Som praktikant bliver du en del af teamet omkring projekt- og entrepriseledelsen i vores anlægsafdeling i Aalborg. Her arbejder vi med en bred vifte af anlægsprojekter i Aalborg-området.
Du arbejder tæt sammen med formænd, entrepriseledere og projektledere og får indblik i, hvordan samarbejdet mellem byggeplads og projektorganisation fungerer i praksis.
Under praktikopholdet vil du blandt andet:
– Følge arbejdet på byggepladsen og få indsigt i den daglige produktion
– Deltage i byggemøder og koordinering mellem entreprenør, rådgivere og bygherre
– Arbejde med mindre opgaver inden for planlægning, opmåling og projektopfølgning
– Få indblik i tidsplaner, kvalitetssikring, sikkerhed og dokumentation
Du bliver tilknyttet en fast kontaktperson i afdelingen, som hjælper dig godt i gang og sikrer et praktikophold med både læring og praktisk erfaring.
Hos Arkil får du
– Praktisk erfaring fra rigtige anlægsprojekter
– Indblik i hverdagen som entrepriseleder
– Et arbejdsmiljø præget af samarbejde og videndeling
Flere af vores praktikanter fortsætter efterfølgende i studiejob eller fastansættelse hos Arkil.
Vi forestiller os, at du
– Læser til bygningskonstruktør eller ingeniør
– Er nysgerrig på anlægsprojekter og entreprenørbranchen
– Har lyst til at lære og tage del i hverdagen på byggepladsen
– Trives i samarbejde med forskellige fagligheder
Ansøgningsproces
Vi opfordrer alle interesserede til at søge praktikpladsen via ansøgningsknappen.
Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte entrepriseleder Kresten Mathiasen på telefon 20754992.
Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed, for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,7 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.